Masterteam

Masterteamet i SkiSportDanmark er for voksne skiløbere, instruktører og tidligere løbere, der ønsker at træne deres egenfærdighed samt træne målrettet i porte.

Den kommende sæson 2026/27 køres masterteamet ikke. Kontakt os for mere information. 

MASTERTEAMET - FOR MOTIVERET SKILØBERE OG INSTRUKTØRER

Træningen er bygget op med høj kvalitet og faglighed, og henvender sig til dem, der vil udvikle sig som skiløber og eller instruktør eller forberede sig til eksamener som PSI1, CTT eller egenfærdigheds eksamener på en instruktøruddannelse.

Her får du et seriøst træningsmiljø med fokus på teknik, linjevalg, fart, fysisk form og mental styrke – elementer, der kendetegner solidt og effektivt skiløb på højt niveau.

BLIV EN DEL AF MASTER TEAMET
Euro Teamet samler ambitiøse voksne skiløbere fra klubber under Danmarks Skiforbund, som ønsker at udvikle deres teknik, fysik og viden om sporten.
Her handler det om at tage sit skiløb til næste niveau – i et miljø, hvor fællesskab, kvalitetstræning og personlig udvikling går hånd i hånd.

TRÆNING FOR ambitiøse SKILØBERE

Masterteamet tilbyder træningsuger i Trysil med hovedfokus på storslalom (GS), suppleret af teknisk træning udenfor banen og mulighed for træning i slalom (SL).

Hver uge består af to daglige moduler på ski, videoanalyse, taktiske og tekniske oplæg samt udvalgte sessioner med fysisk træning. Træningen varetages af tidligere danske FIS-løbere med uddannelse fra Den Danske Skiskole, som kombinerer teknisk ekspertise med skarp individuel feedback.

Du lærer at kontrollere fart og linje under pres og udvikler samtidigt din forståelse for performance skiløb – kompetencer der styrker dit skiløb både i og udenfor banen.

Hvem kan deltage?

Være en engageret skiløber med lyst til at træne målrettet og udvikle din teknik.

Du skal have godkendt hjelm og rygskjold – det er et krav for at deltage i træningen. For at få mest muligt ud af træningen anbefales det desuden at køre på GS-ski med en radius på over 20 meter.

Og endelig skal du være medlem af en klub under Danmarks Skiforbund.

masterteam træningen

Du kan se frem til op til 30 timers træning – både i og uden for banen.
Der arbejdes med videoanalyse og tidtagning, så du får konkret feedback på din udvikling.

Undervejs får du oplæg om teknik og taktik, samt sparring om udstyr og fysisk træning.

Alt sammen i et motiverende fællesskab med andre erfarne skiløbere, der deler ambitionen om at blive bedre.

TILMELDING OG STRUKTUR

Træningen udbydes som ugecamps i Trysil i udvalgte vinteruger. Du kan tilmelde dig enkelte uger eller sammensætte et længere forløb for større progression.

Uger 2, 3, 11 og 12 byder på intens træning i porte, kombineret med udvikling af tekniske nøglefærdigheder og fysisk træning.

Et hold til alle aldre

skiteam skisportdanmark

Skiteam

Ski Teamet for de 6-12 årige som ønsker at dyrke skiløbet som en sportsgren.

skiteam skisportdanmark

race team

Race team er for U14, U16 og U18+ løbere som ønsker at arbejde målrettet mod at blive en international konkurrenceskiløber

En træner fortæller

Lucas er træner i SkiSportDanmark og arbejder med skiløbere, der har en ambition om at udvikle sig og blive bedre på ski. For ham handler træningen om at skabe et miljø med fokus, nysgerrighed og lysten til at rykke sig – både teknisk og personligt.

Han ser træningen som en kombination af struktur og fællesskab, hvor man både arbejder med detaljerne i sit skiløb og samtidig bliver en del af et stærkt team. Det er vigtigt, at der er plads til at udfordre sig selv og bygge videre på sit niveau, uanset hvor man starter.